Rengøring på Darmstädterstrasse 3

Som udgangspunkt skal lejligheden efterlades ren og ryddelig i en stand, som man selv ønsker at finde den.

Alle personlige ejendele medtages eller gemmes væk i de enkelte skabe i det store soveværelse.

Start rengøringen med at sætte opvaskemaskinen i gang, så den kan tømmes, inden lejligheden forlades.

Regn med ca 2½ times opvasketid.

Vær opmærksom på, at hvis der skal vaskes sengetøj, håndklæder eller lign. skal denne vask sættes i gang endnu tidligere,

da maskinen skal nå både at vaske og tørre, så tøjet kan lægges til side. Vask og tørring tager op til 3½ time.

Brug parfumefri vaskemiddel og håndsæbe.

 

De tre soveværelser:

Privat linned tages af sengene, som redes og tildækkes med dertil hørende sengetæpper.

Alle flader støves af.

Der støvsuges – også helt inde under sengene.

Hvis der er behov (ca 1 gang hver måned) vaskes gulvet som beskrevet i brugsanvisningen

på TripTrap Gulvsæben og brug svaberen og de to spande. Vask med så lidt vand på gulvet som muligt.

Træk gardinerne fra og sæt termostaten på 1.

Badeværelset:

Toilettet, bunden i bruseafdelingen og håndvasken gøres rene og sprittes af. Spejl og glasdør ind til bruseren  pudses.

Affaldsspanden tømmes, og der sættes en ren pose i.

Vaskemaskinen tømmes.

Termostaten på håndklædevarmeren sættes på 1.

Vask gulvet.

Entreen:

Støvsug grundigt

Vask gulvet som beskrevet i brugsanvisningen på TripTrap Gulvsæben.

Stuen/køkkenet:

Tøm opvaskemaskinen og vask køkkenbord og komfur.

Tøm køleskabet og vask det af også under boxen i bunden . Fjern is i frostboksen, vask og tør af.

Sluk for strømmen i elskabet til venstre for hoveddøren,

efterlad køleskabsdøren og lågen til frostboxen åben. 

Vask bordene og sørg for, at der ikke er kaffe- rødvinspletter eller lignende.

Gør køkkenvasken ren. Tøm affaldsspandene og sæt rene poser i.

Støv de øvrige flader af.

Støvsug - også under sofaerne

Vask gulvet som beskrevet i brugsanvisningen på TripTrap Gulvsæben.

Sæt termostaten på 1. 

Træk gardinerne for vinduerne til højre, men drej persiennerne i spisekrogen så man kan se ind her.

HUSK:

Aldrig at bruge det sidste af noget.

Der skal altid være flere ruller toiletpapir, køkkenrulle, stearinlys, servietter, affaldsposer, fryseposer, karklude, grydesvampe m.v. tilbage.

Hvis der tages kolonialvarer som f.eks. kaffe, te, salt peber og den slags fra det fælles køkkenskab, skal der fyldes op, så der er forsyninger til de næste beboere.

Når du tager af sted:

Check at alle vinduer er lukket og glasdøren til gården er låst

Afbryd alle grupper (sikringer/kontakter) i elskabet til venstre for hoveddøren

Lås hoveddøren.